Skil dig ud

Grundlaget for en god markedsstrategi er, at du kan skille dig ud. Her kan du læse mere om, hvordan du markerer din virksomhed klart på markedet.

I en skov af iværksættere, som alle kæmper om at gøre sig bemærket, er det vigtigt, at du hurtigt kan markere dig på markedet og skille dig ud fra dine konkurrenter.

For at kunne gøre det, er der ét helt grundlæggende spørgsmål, som er godt at overveje:

  • Hvad kan du tilbyde dine kunder, som andre virksomheder på markedet ikke kan?

Måske har du en unik kundegruppe, de bedste priser, den højeste kvalitet eller er førende på kundeservice. Svaret er selvfølgelig helt individuelt, men hvis du kan sætte fingeren på netop det, der gør dit produkt til noget særligt, så er du kommet meget langt.

Det betyder nemlig, at du har noget, som du kan markedsføre dig med over for dine kunder.

Find din unikke position på markedet
Et godt eksempel på en virksomhed, der skiller sig ud, og har fundet sin unikke position på markedet, er Apple.

Apples produkter er langt fra markedets billigste, og det er også uklart, om de er førende på kvalitet. Alligevel er det en af verdens mest succesfulde virksomheder, og de sælger massevis af produkter hvert eneste år.

En af årsagerne bag succesen er, at Apple har en helt klar profil. De skiller sig med andre ord ud fra konkurrenterne på markedet. I Apples tilfælde har deres unikke position noget med designet at gøre, og for din virksomhed er det sikkert noget helt andet.

For at kunne finde din unikke position på markedet er det dog helt centralt, at du er i stand til at identificere dine kunders behov.

Disse behov kan være svære at definere, fordi de er så vanskelige at forudse. Nogle gange er kunderne mere rationelt drevne, og søger det bedste produkt til den billigste pris. Andre gange er deres behov mere emotionelt betonet og målrettet mod produkter, som tilbyder en anden oplevelse end konkurrenterne på markedet.

Lær kunder og konkurrenter bedre at kende
Når du klart og tydeligt kan forklare kunden, hvorfor dit produkt skiller sig ud, så står du stærkere i salgspositionen.

Din unikke salgsposition er helt afgørende for din virksomheds evne til at markere sig på markedet. Hvis du har en varieret kundegruppe, er det meget sandsynligt, at dine kunders behov ikke er ens. Derfor er det også vigtigt for din virksomheds succes, at du er fleksibel, og kan tilgodese de forskellige kunders behov.

Samtidig skal du også overvåge markedet og følge med i, hvad dine konkurrenter foretager sig. For hvis andre virksomheder positionerer sig på samme måde som dig, så er din unikke salgsposition truet.

Find mere gratis rådgivning om opstart, vækst og udvikling på Startvækst.dk

Bliv medlem af DANA

Bliv medlem af DANA – Danmarks eneste a-kasse kun for selvstændige.

Læs mere
23.000 mulige kunder

Udnyt muligheden for samhandel med mere end 23.000 andre selvstændige.

Læs mere
Et tilbud du ikke kan afslå

Der er kun én ting, der overgår en god rabat – og det er mange gode rabatter.

Læs mere