Husk dit netværk

Selvom du har etableret dig som selvstændig, er det vigtigt at holde dit netværk i live. Find gode råd om networking her.

Selvom du føler, at du har styr på din forretning og ved, hvor du er på vej hen, så er det altid værdifuldt at holde dit professionelle netværk i live. Ligesindede selvstændige, som befinder sig i din situation – eller har været der på et tidligere tidpunkt – kan nemlig være guld værd, når du behøver et kritisk blik på nye ideer eller udfordringer.

En helt anden ting du ikke må glemme er, at nye forretningsmuligheder ofte kan opstå helt ud af det blå. Fx til et netværksmøde, på et kursus eller sågar til familiefesten. Ingen ved, hvor og hvornår kimen til den næste indbringende forretningsidé bliver lagt. Derfor er det vigtigt altid at holde dit netværk stærkt og opdateret.

Deltag i netværksmøder og skab nye forretningsforbindelser
En af måderne, du kan gøre det på, er ved at deltage i diverse debatmøder eller deciderede netværksarrangementer. Her kan du møde folk i en faglig sammenhæng og sparre med andre iværksættere.

Vi har mere end 23.000 ligesindede iværksættere i vores netværk, og selv om du ikke kommer til at møde dem alle til vores netværksmøder, så er det stadig en oplagt arena til at dele diverse problemstillinger og bekymringer. Simpelthen fordi der ofte er personer, som sidder – eller har siddet – med lignende udfordringer som dig.

På samme måde er det helt oplagt at bruge netværksmøderne til at vende nye ideer og koncepter eller slet og ret til aktivt at skabe nye erhvervskontakter eller rekruttere dygtige medarbejdere.

Adskil det private fra det faglige
Mange selvstændige ønsker at holde venner og familie adskilt fra arbejdskontakterne. Hvis du har det på samme måde, så er det en god idé at adskille dit personlige og faglige netværk meget klart.

På den måde kan du lade op og vende dine personlige tanker med dine nærmeste, og så bruge din netværksenergi blandt dine fagfæller. Det er også en god måde til at opdele, hvornår du er på arbejde, og hvornår du holder fri.

Læs mere om netværk og sparring.

Kurser og workshops

Hop med på vognen og styrk din forretning gennem målrettede kurser og workshops.

Læs mere
23.000 mulige kunder

Udnyt muligheden for samhandel med mere end 23.000 andre selvstændige.

Læs mere
Bliv medlem af DANA

Bliv medlem af DANA – Danmarks eneste a-kasse kun for selvstændige.

Læs mere